Søtoften – Gentofte

Privat villa
Indretningsarkitekt: Interieur
Fotograf: Julie Vöge

Hos familien var der tale om et hjem indrettet med udsøgt smag indenfor kunst, farver og teksturer. Vi ønskede at fremhæve familiens spændende indretningsvalg og varme personlighed med en ny iscenesættende belysning. Justerbare indbyggede spots i loftet er rettet mod udvalgte værker og indretningsdetaljer og sætter dem hermed i fokus. Lyset reflekteres tilbage i rummet og skaber herved et blødt og behageligt indirekte rumlys at opholde sig i. Lyset fra spottene suppleres af lys fra dekorative lamper placeret på gulv, bordflader og i vindueskarme. En differentieret interessant belysning at opholde sig i skabes ved brug af en god blanding af diffust og rettet blændfrit lys placeret i forskellige højder i rummet.