Schelenborg Gods – Martofte, Nordfyn
Indretningsarkitekt: Interieur
Opgaven bestod i at skabe en ny fleksibel belysning til godsets nyistandsatte køkken. Det lange smalle køkken fungerer i den ene ende som en funktionel og praktisk arbejdsplads og i den anden ende som samlingspunkt for familiens medlemmer i alle aldre. De to funktioner bindes sammen i en varm og imødekommende indretning. Lyssætningen skal derfor tage højde for alle situationer, stemninger og behov. Lyset på arbejdsfladerne er placeret i loftet over bordets midterlinje så lyskeglerne lige netop oplyser bordpladens bredde og længde. Arbejdslyset er suppleret med en blødere stemningsgivende belysning, som i sig selv vil være tilstrækkelig i forbindelse med en mere afslappet brug af rummet. Alt lys kan tændes i sektioner og dæmpes.